David er Israels største og mest berømte 
konge. Han blev salvet til konge, endnu 
mens kong Saul var ved magten, og han 
selv var fårehyrde. (1 Sam 15,1-16,13). 
Bibelen fortæller, at kongeriget under Da-
vid voksede fra en lille og ubetydelig magt 
til en politisk stormagt. Riget strakte sig fra 
Egypten i syd til Mesopotamien i nord. 
   David regerede i 40 år fra ca. 1010-970 
f.Kr., og hans regeringstid blev af senere 
slægter betragtet som en lykkelig tid for 
landet.
   David var født i Betlehem. Han blev ud-
råbt til konge i Hebron, men efter at han 
havde erobret Jerusalem, gjorde han Jeru-
salem til hovedstad for hele Israel (2 Sam 
5,6-12). Han flyttede pagtens ark til Jeru-
salem, og det betød, at Jerusalem blev bå-
de det politiske og religiøse centrum for 
Israels folk (se artikel om pagtens ark).